Spisesteder

Sig hotel

Sig Hotel ligger i et naturskønt område ikke langt fra Karlsgårde Sø, hvor der er fremragende fiskemuligheder.
Området omkring søen og Holme Å indbyder desuden til skønne vandre-og kanoture.
Hotellets søndagsmenu er vidt berømt – så husk at bestille bord!

Hotel Arnbjerg Varde

I hotellets restaurant får De en kulinarisk oplevelse, uanset om De vælger en let frokost, det store
kolde bord eller en udsøgt middag. Hver dag “dagens ret” til en meget overkommelig pris.

Ansager Hotel

Byens hyggelige hotel, hvor man får serveret gode, danske retter. Stort menukort med noget for enhver smag.
Til overnatning anbefales hotellets hytteby, hvor der tilbydes værelser til rimelige priser.
Hyttebyen består af 10 hytter, der hver indeholder en dejlig lys stue med TV, 2 køjer og spiseplads.
Der er desuden et stort badeværelse og køkken med komfur.

Billum Kro

Dansk mad, når det er bedst, serveres i vor hyggelige restaurant efter et udsøgt og spændende menu- og vinkort.
Vi har bl.a. et alsidigt udvalg af lækre fiskeretter. Børnene er der naturligvis også tænkt på
– spørg efter børnenes eget menukort. Fredags Steak hver fredag fra kl. 17.00 – 21.00. Selskabslokaler fra 25 til 120 personer.

Fåborg Kro

Fåborg Kro er en ca. 300 år gammel, traditionsbunden Kro, der er hyggeligt beliggende lige ved siden af kirken. Kroen er kendt for sit gode køkken, der serverer såvel danske som internationale retter, og er et yndet sted for afholdelse af fester og sammenkomster.

The White Horse

Vardes hyggelige restaurant i rustikke lokaler.
Stort menukort. Lunchbuffet hver dag.

Butikkens åbningstider:
Man.-fre.: 10 -17.30
Lør.10-13

Hodde Kro

Hodde Kro er en gammel kgl. priviligeret landevejskro, der tilbyder god traditionel kogekunst i landlige og børnevenlige omgivelser.

Nymindegab Kro

Kroen har lange traditioner som landevejskro. Vi har drevet kroen siden januar 2000 og løbende bygget om og udvidet, så vi nu kan tilbyde moderne omgivelser og dejlig mad. Her er en skøn udsigt over klitterne og havet, som bidrager til at gøre Nymindegab Kro til et helt specielt sted.
Vi er medlem af Gourmet ruten.
Vores restaurant med panoramaudsigt serverer spændende egnsspecialiteter og mange forskellige fiskeretter af friskfanget fisk fra Vesterhavet.
Derudover vil vi gøre opmærksom på at Nymindegab Kro råder over et mangfoldigt vinkort.

Pandekagehuset “kvie sø” Ansager

Pandekagehuset “Kvie Sø” er en familierestaurant, hvis speciale er hjemmelavede hollandske madpandekager med forskelligt spændende fyld.
I det stemningsfyldte pandekagehus med stor terrasse og udsigt over søen er der mulighed for at smage en belgisk øl eller nyde en kop kaffe med kage.
For børnene er der en dejlig legeplas ved søen.

Rådhus cafe’en Varde

Nyd frokosten, eftermiddagskaffen eller en dejlig middag i hyggelige lokaler midt på Torvet i Varde.
Om sommeren er der mulighed for at sidde udendørs og opleve stemningen i byen.

Sillasens hus Varde Café og Butik

Nyd en let frokost i den lille hyggelige café, der er indrettet i Vardes ældste hus fra 1795.
Torsdag, fredag og lørdag serveres tillige en udsøgt 3-retters aftenmenu.
I butikken kan der købes vin, ost. chokolade og spændende delikatesser.
Det lille, fredede hus er det ideelle sted for en hyggestund.