Museet for Varde by og Omegn er en selvejende institution, der i 1912 er stiftet af Cornelius og Elisabeth Stau. I dag udgør institutionen museumsvæsnet i Blaabjerg, Blåvandshuk, Helle og Varde Kommuner og varetager egnens kulturhistorie fra oldtid til nutid. Museet har i alt 11 udstillingssteder fordelt i sit virkeområde.
Hovedbygningen er opført 1914, sidefløjene 1918 samt den nærliggende kustodebygning, nu administrationsbygning i 1925. Arkitekt var Thorkild Jørgensen. Seneste tilføjelse er Lyngbosalen fra 1968. Museet var oprindelig tænkt som et nationalmuseum i miniformat, og på nogle områder holder man stadig fast på de gamle traditioner.
Oprindelig lå på stedet et par mindre bygninger, der tjente til bolig for jernbanefunktionærer. Disse huse blev i 1901 sammenbygget til en herskabsvilla i Jugendstil. Bygherren var den lokale sagfører Chr. Oldager. Arkitekten var C.H. Clausen fra Esbjerg. Ved ombygningen blev huset udsmykket med mange tidstypiske detaljer som buede vindskeder og bindingsværk med blomsterprydede tavl samt malede dekorationer på indgangspartiet og over vinduerne. Otto Fello’s værker udstilles.
Artillerimuseet blev oprettet 1984 og åbnede 1992 som specialmuseum for artilleriet i Danmark. Udstillingerne gennemgår dansk artillerihistorie fra middelalderen til vore dage.
Den lille, stråtækte skole oprettedes i 1831 som følge af Frederik 6. ”Anordning for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark” fra 1814. Da man efterhånden søgte at efterleve den nye lovs bestemmelser, kom undervisningen i vid udstrækning til at foregå i vinterhalvåret.
Børnene kunne ikke undværes som medhjælp i landbruget og fattigfolks børn kunne ikke få tjeneste om sommeren. Det blev til ”Den vestjydske Skoleordning”. Hodde skole blev nedlagt i 1955.
I den 600 m2 store udstilling i Kulturhuset vises, hvad museet gennem 55 års virke har indsamlet, registreret og bevaret af Ølgod-egnens historie i perioden 1850 – 1900. Der er lagt vægt på at vise de enkle arbejdsredskaber fra landbrug, husholdning og håndværk i det førindustrielle landbrugssamfund, ligesom udstillingen forsøger at anskueliggøre sammenhængen mellem menneske, redskaber og landskab.
Den gamle skole, der blev opført 1889 i traditionel vestjysk byggestil, åbnede i 1974 som museum. Her vises den helt lokale historie fra Danmarks vestligste egn.
Temaer som familien og dens bolig, lokalsamfundet med kirke, mølle og handlende samt turismen gennem hele 1900-tallet fortæller sammen med et afsnit om udnyttelse og pleje af de naturgivne forhold om livet på landjorden.
Emner som fiskeri og søfart findes i afdelingen om havet, hvor også bjærgnings-, rednings- og fyrvæsen har deres plads. Skibsmodeller viser de foretrukne typer, bl.a. den fladbundede evert til vadehavssejlads. En montre med et stykke strandbred præsenterer opskyl fra havet.
Bygningen opført i 1851 er en af landets ældste rednings-stationer. Den blev sammen med andre stationer langs kysten nedlagt i 1975, og stod færdig som museum i 1978. Redningsbåden blev bortsolgt allerede i 1963, men den er erstattet med båden fra Vejers. Den står udrustet på hjulparrene, så man kan forestille sig, at hestene kunne komme og trække den til stranden når som helst.
Det øvrige redningsudstyr, raketter med affyrings-mekanisme til både red-ningsliner og lys samt redningsstolen er udstillet på deres vante plads sammen med ting som nødhjælpsudstyr og kommunikationstavler til fremmede søfolk.
Museet er stiftet 1973 og har til huse i byens tidligere kommunekontor. Den lokalhistoriske afdeling indeholder oldtidsfund fra egnen samt afsnit om den lokale byggeskik og de redskaber til landbrug og husholdning, man tidligere brugte. Hertil kommer en panelstue fra herregården “Hesselmed” og interiører fra stationsbyen omkr. 1900 suppleret med personligt udstyr.
Nymindegab Museum åbnede 1. juli 2006 og afløser nu Blaabjerg Egnsmuseum, der lukkede 1. april 2006, men det meste af museets samling er flyttet og indgår i den nye udstilling, som nu kan ses i Nymindegab Museum.
Da pladsen i udstillingen er begrænset, bliver de enkelte temaer slået an, så de kan spille sammen med de erindringer, som hver enkelt beskuer har. Er man flere sammen, vil dialog og fortællinger automatisk blive en væsentlig del af museums-oplevelsen. Oplevelsen forstærkes af de mange malerier, der er brugt til at illustrere de kulturhistoriske emner, som er karakteristiske for Blaabjergegnen.
Ved omlægningen af det danske redningsvæsen 1975 blev redningsstationen i Nymindegab nedlagt, og siden 1979 har redningsbådemuseet været åbent for publikum. Redningsbåden er Danmarks ældste og blev fra 1966 opbevaret på Nationalmuseet, men kom tilbage til vestkysten i 1977. Nu står den udrustet og parat til en redningsaktion.
Redningsudstyret, raketter med affyringsmekanisme til både, redningsliner og lys samt redningsstolen er udstillet på deres vante plads sammen med ting som nødhjælpsudstyr og kommunikationstavler til fremmede søfolk. Redningsarbejdet bliver gennemgået i en billedserie.
Danmarks første andelsmejeri indviedes den 10. juni 1882. Udformningen af mejeriets vedtægter blev grundstammen i mange andre andelsforetagender, og gårdmændenes idé fik vidtrækkende konsekvenser for dansk landbrug.
Mejeriet fremstår, som da det blev taget i brug og viser i al sin enkelthed, hvorledes den lille, originale Maglekilde- centrifuge og smørkærnen, begge drevet af dampmaskinen, revolutionerede dansk mejeridrift.
Bunkeren, der aldrig blev færdigbygget, påbegyndtes af den tyske besættelsesmagt 1944 som en del af Atlantvolden.
Efter en årrække, hvor komplekset var afspærret, og man uden held forsøgte at sprænge bygningen bort, blev den sydlige bunker i Tirpitz-stillingen åbnet for publikum i 1991.
Bunkeren er sammen med Hanstholm-stillingen, det største kystbatteri i Danmark. Anlægget fremstår i dag delvis som ruin.
Udstillingen belyser alle aspekter ved ravet – fra naturhistorien med dannelsen og indeslutninger af plantedele eller insekter – over geologien med lejringsforhold og ravtyper til kulturhistorien, der vises kronologisk. Forhistorisk tid repræsenteres ved rige gravgaver fra stenalderen, få ravfund fra bronzealderen og en del jernalderperler af forskellig udformning.